0

Vores mission med Teafull er at gøre det så nemt som overhovedet muligt for dig, at vælge en te som passer til dine smagsløg og præferencer.

Nogle er til de meget milde teer, hvor der ikke er tilføjet urter og frugter til blandingen, mens andre ikke kan få nok af urter og frugter og dermed en kraftigere smag.

Vi har derfor forsøgt at lave et værktøj til at guide dig på vej, så du lettere kan få overblik over de forskellige teblandingers smagsstyrke. Dette i håbet om at gøre beslutningen så let som mulig for dig.

Du finder smagsbarometeret i bunden af hver te-kategori eller under hver teblanding.

Kategorierne

Kategorien “Mild” dækker over de teblandinger som har et meget mildt udtryk i smagen. Det er ofte de teblandinger hvor den naturlige te-smag er i fokus, uden der er tilført markante smagsgivende ingredienser som frugter eller urter.

De milde teblandinger har ofte en base på hvid eller grøn te. Specielt i disse teblandinger skal du være opmærksom på trækketider, da længere trækketid ikke er lig med bedre smag. For lang trækketid kan fremhæve en bitter bismag.

Kategorien “Medium” dækker over de teblandinger som smagsmæssigt ligger sig i midterfeltet. De har typisk en base på en grøn, sort, oolong eller rooibos, tilført smagsgivende elementer i form af urter og frugter.

I disse teblandinger skal du også være opmærksom på trækketider, da det har en stor indvirkning på smagen af teblandingen. Ligesom i den milde kategori kan for lang trækketid fremhæve en bitter bismag.

Kategorien “Kraftig” dækker over de teblandinger som kan blive meget kraftige i smagen. Typisk har disse blandinger en base på frugt og urter. Derfor er der ikke nogen øvre grænse for trækketiden, og jo længere tid desto mere smag.

De kraftige blandinger er oplagte at anvende til brygning af iste eller i madlavning.

Leave a Reply

Fri fragt ved køb over 399,-